FAQ

Her kan du finde ofte stillede spørgsmål om kiropraktik og behandlinger

Gør det ondt at blive kiropraktisk behandlet?

Behandling hos en kiropraktor er for det meste smertefri og i modsætning til hvad mange tror, aldeles udramatisk.

Manipulationsbehandling ledsages dog ofte af en lille knæklyd, som nogle finder ubehagelig.

Kort fortalt skyldes det, at behandlingen kortvarigt overkommer det undertryk, der er i de fleste led, hvorved der dannes og frigives nogle gasbobler, som ledsages af et hørbart knæk. Lyden skyldes altså ikke at noget skurrer, brækker eller rives over, men noget så udramatisk som gasbobler.

Er kiropraktik farligt?

Nej! Flertallet af effektive behandlingsformer har bivirkirkninger. Nogle oplever en ømhed efter behandlingen, men denne overskygges oftest af de smerter, man har i forvejen.

De mere alvorlige bivirkninger er meget sjældne, især sammenlignet med risikoen ved andre behandlingsformer som vaccinationer, medicin og operationer.

Er det rigtigt man kan få "løse led" eller "slidgigt" af at blive kiropraktisk behandlet?

Nej. I modsætning til rygterne har flere undersøgelser påvist, at man ikke får “løse led” eller “slidgigt” af manipulationsbehandling. Derimod normaliseres leddenes og musklernes funktionsevne, så patienten bliver fri for de problemer, der generer eller gør ondt.

Er der videnskabelige undersøgelser, der dokumentere effekten af kiropraktisk behandling?

Ja, der er flere videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer effekten af kiropraktisk behandling.

Er kiropraktik anerkendt?

Ja, kiropraktik kom under den offentlige sygesikring og der er blevet givet tilskud til behandling siden 1978 og siden 1992 har kiropraktorer været autoriseret på lige fod med læger og tandlæger.

Kan kiropraktik afhjælpe hovedpine?

Flere typer hovedpine kan afhjælpes ved kiropraktisk behandling. Den nyeste forskning viser, at ved hovedpine der starter i nakke og evt. stråler fremover, er kiropraktisk behandling meget effektiv.

Derudover har vi god erfaring med spændingshovedpine og  “migræne” lignende hovedpiner. Det er faktisk meget sjældent, at behandlingen ikke hjælper.

Er det farligt for spædbørn at blive kiropraktisk behandlet?

Nej. Behandlingen er meget blid og nænsom. Den består af lette tryk og massage, og er normalt ikke forbundet med gener eller ubehag for barnet. I modsætning til rygterne er der aldrig konstateret skader ved kiropraktisk behandling af spædbørn og – sover de under behandlingen, ender de ofte med at smile i søvnen…..

Kan en discusprolaps behandles kiropraktisk?

Ja, en discusprolaps er ingen hindring for kiropraktisk behandling. Ved en større prolaps samarbejdes der med egen læge og eventuelt hospital eller neurolog.

Jeg er hypermobil, kan jeg så tåle kiropraktik?

Ja, selv om man er hypermobil kan man plages af ledlåsninger som alle andre. En kiropraktor vil derfor kun behandle de led, som har indskrænket bevægelighed.

Kan man være for ung eller for gammel for kiropraktisk behandling?

Nej, den yngste vi har behandlet var 6 dage og den ældste 99 år, så der er ingen grænser!

Kan man blive "afhængig" af kiropraktisk behandling?

Nej, men man kan blive afhængig af at have det godt, ikke…? Seriøst udført kiropraktisk behandling resulterer i, at bevægeapparatet føres tilbage til normaltilstanden. Det vil sige, at ens fejlfunktioner fjernes, bevægeapparatet stabiliserer sig, symptomerner forsvinder og man har det godt. Så er behandlingsforløbet slut og man kan vende tilbage til sit normale liv uden at være afhængig af behandling.

Ingen er skabt til at være afhængig af en kiropraktor – heldigvis! Man får desværre det indtryk rundt omkring, men sådan er det heldigvis ikke. Efter endt behandling kan man få sig et nyt problem f.eks tre uger senere, ti år senere eller aldrig.

Pointen er, at det er et nyt problem i de fleste tilfælde. Det vil sige, at har man ikke nogen disponerende faktorer så som bygningsfejl eller andet, så vil nye tilfælde kræve en ny begivenhed. Ligesom en arm, der har været brækket: brækker man den igen, så er det ikke det gamle brud, der går i stykker – det er et nyt brud.

Vi ser det derfor som vores fornemmeste opgave at gøre jer uafhængige af os ved at sørge for, at I får det godt.

Hvad er vokseværk?

Ofte når børn klager over uspecifikke smerter, specielt i benene, lyder diagnosen fra lægen eller forældrene på vokseværk. Det er ligesom blevet en generel antagelse, at det er sådan, det hænger sammen.

Her på klinikken har vi altid undret os over, at det skulle gøre ondt at vokse og når vi sammenholder det med de resultater, vi generelt opnår med behandling, så er konklusionen efterhånden, at der er en anden sammenhæng.

Klagen fra børnene er normalt på ondt i benene specielt ved gang. Når vi undersøger disse børn finder vi næsten konsekvent problemer med leddene i bækkenpartiet. Efter forholdsvis få behandlinger er bækkenet normalt fungerende og typisk holder klagerne op. Er det så vokseværk? Eller var det forkert gang forårsaget af manglende ledfunktion, der gav smerterne? Vores konklusion er den sidste – heldigvis, for det betyder, at børnene ikke bare skal leve med det.

Forebyggelse - er det muligt?

Kan man forebygge rygproblemer? Ja, det er faktisk det gode budskab, at det meget langt hen ad vejen er muligt kiropraktisk at forebygge rygproblemer og problemer i bevægeapparatet generelt.

Rygproblemer behøver ikke at være en folkesygdom, hvilket desværre stadig er den generelle opfattelse. De fleste akut opståede problemer viser sig at være akutte udbrud af kroniske ikke symptomgivende fejlfunktioner. Ok, den forklarer vi lige nærmere: når et problem eller en smerte opstår fra det ene øjeblik til det andet – ofte uden påviselig årsag, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at problemet er opstået i det øjeblik – det har typisk bare brudt symptomgrænsen.

Vi kan have mange fejlfunktioner uden at mærke dem – så længe kroppens øvrige led kan kompensere for de led, der ikke fungerer, vil der typisk ikke være symptomer. Forestil jer et glas vand, der fyldes dråbevis – det er den sidste dråbe, der får vandet til at flyde over. Ligeså med bevægeapparatet: der kan kompenseres til et vist punkt, derefter gør det ondt.

Derfor kan fejlfunktionerne som oftest findes inden, de begynder at gøre ondt. Rigtig mange mennesker får kigget deres ryg efter bare en enkelt gang halvårligt og får derved fjernet alle de småting, der senere kunne være brudt ud som et lændehold, hovedpine, nakkehold, brystsmerter eller meget andet. Fuldstændig på linie med, at de går til tandlægen og får checket bisserne for at undgå for store huller og dyre regninger. Det kan heldigvis også lade sig gøre langt hen ad vejen med ryggen – for problemerne kommer aldrig belejligt, vel?

Hvorfor kan der være ventetid, når jeg nu har bestilt tid?

Det er et meget relevant spørgsmål og der er et hav, af forklaringer, som jeg har valgt at takle ved at hænge følgende skilt i venteværelset og som de fleste heldigvis, har vist forståelse for, når de har måttet vente:

VENTETID… kan være irriterende! Vi kender det alle i flere sammenhænge og ligegyldigt hvad årsagerne er, mister man nemt tålmodigheden – specielt, når man har travlt.

Her på klinikken gør vi vores yderste for at overholde tiderne og når det sker, at vi kommer bagud har I hermed vores undskyldning!

Når I har fået den, skal I imidlertid også have en forklaring – for årsagerne kan være flere og nogen man ikke umiddlebart tænker på:

1) Mennesker og deres problemer – fysiske som afledte psykiske – er forskellige. Nogle er hurtige at behandle, andre ikke. Nogle har mere behov for samtale end andre. En behandling for samme type problem kan tage fra to til tyve minutter! Og er der tre vanskelige tilfælde i rap, kommer vi bagud. Jeg kan vælge at sige, at jeg ikke har tid, men jeg vælger at tage den tid, det tager – selvom der er andre, der venter. Jeg må så håbe på jeres forståelse og tiltro til, at samme vilkår gælder for jer, den dag I måtte få et vanskeligt tilfælde.

2) Der kan være mange akutte tilfælde, der ringer samme dag. Hvis bogen er fyldt op, kan jeg vælge, at give tider flere dage ud i fremtiden med risiko for utilfredshed, men jeg vælger at putte så mange akutte ind i mellem som forsvarligt – hvilket så kan gå lidt ud over de, der har en tid – i form af ventetid med efterfølgende utilfredshed. Specielt om fredagen kan dette være et problem. I begge tilfælde kan der blive utilfredshed, men jeg vælger, hvad jeg mener trods alt giver størst tilfredshed.

3) Folk kan blive forsinkede af legitime årsager, specielt omkring de sene tider. Dette kan give flaskehalse – men jeg ser hellere, at I kommer for sent end at I kører jer ihjel for at komme til tiden…!

Der kan være flere årsager, men pointen er, at når man har med mennesker at gøre – specielt mennesker, der skal behandles – kan det være svært altid at få tingene til at gå planmæssigt. Men vi gør, hvad vi kan – og I har altid vist stor forståelse. Tak for det!

Skal jeg lave øvelser..?

“Lægen siger, at jeg skal styrke mine muskler, så går smerterne over og fysioterapeuten giver mig øvelser, men det hjælper ikke….”. Det udsagn i forskellige variationer hører vi flere gange hver dag og den eneste del af det, der er rigtig, er, at det ikke hjælper. I nogle tilfælde gør det faktisk situationen værre – og det er der en logisk forklaring på: mange af smerterne kommer faktisk fra musklerne, men det er ikke musklerne, der er årsagen. De reagerer på, at forskellige led har låst sig og dermed kan de ikke udføre deres arbejde, de bliver overanstrengte og gør ondt. Men det nytter jo ikke at behandle/træne musklerne, hvis man ikke har fjernet årsagen til, at de reagerer, som de gør. Øvelser og træning hører hjemme, når alt er iorden, ikke når det er gået galt. Man løber heller ikke en forstuvet fod væk, vel…?

Må jeg tage smertestillende piller inden mit kiropraktorbesøg?

Svaret er meget kort: ja, det må du godt. Ved vores undersøgelse og diagnosticering af dit problem søger vi årsagen til dine smerter – og den kan være lokaliseret et andet sted end der, hvor du har mest ondt.

Der er efter vores mening for megen “symptomjagt” i sundhedsvæsenet og for lidt fokus på årsags-sammenhænge. Så vi lokaliserer det, der er gået galt rent funktionsmaæssigt og efterfølgende giver symptomer i de tilstødende – eller andre – væv. Du må derfor godt dæmpe dine symptomer for at kunne være til, det ændrer ikke noget for os ved undersøgelsen. Husk bare altid at overholde den anbefalede dosis!

Hvorfor gør det ondt om natten..?

Utrolig mange mennekser vågner midt på natten med stærke smerter, ofte så stærke, at de ikke kan blive liggende i sengen. Nogle står op og går rundt, nogle tager piller og nogle kalder sågar natlægen. Fælles for jer alle er, at I bliver foruroligede og ikke forstår, at det kan gøre så ondt, når I ligger og hviler uden, at der er belastning på kroppen.

Men – der er en naturlig årsag og dermed en forklaring. Årsagen ligger i en fysiologisk proces i kroppen kaldet den Circadiske rytme. En proces, der er meget lidt fokus på. De fleste ved, at kroppens stofskifte falder om natten, når vi sover, men de færreste ved, at kroppen også udskiller naturligt smertestillende stoffer i form af binyrebark hormoner (kortisoner) og endorfiner. Denne udskillelse foregår i en døgnrytme ved ovennævnte navn.

Det vil sige, at der ikke udskilles lige meget hen over døgnets timer. Produktionen starter ved ca 5 tiden om morgenen og fortsætter til omkring midnat, hvor den falder drastisk. Ved 2 til 3 tiden om natten er koncentrationen i kroppen lavest og dermed er smertetærsklen ligeledes lav og de symptomer, der lå under tærsklen tidligere dukker nu op. Den smertegivende tilstand er dermed ikke forværret, men symptomtærsklen er blot sænket med det resultat, at det gør mere ondt.

Bliver jeg røntgenfotograferet?

Svaret er, at det gør du, hvis det er klinisk indikeret – eller på dansk: hvis det er relevant for at dignosticere dit problem. Det, der kiropraktisk skal behandles, kan typisk ikke ses på et røntgenbillede, da problemet som regel er en fejlfunktion, det vil sige, at noget “har sat sig fast” populært sagt. Billedet er relevant for “at give grønt lys for behandlingen”, hvis der er mistanke om bygningsfejl, slidgigt, brud eller eventuelle sygdomme. Ofte bliver voksne røntgenfotograferet, børn sjældent – men det afgøres helt specifikt i det enkelte tilfælde.

KONTAKT

Frederiksborgvej 7

3200 Helsinge

T: 48798545

info@familiekiropraktoren.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag: 07.30 – 18.00

Tirsdag: 07.30 – 16.00

Onsdag: 08.00 – 18.00

Torsdag: 07.30 – 14.00

Fredag: 07.30 – 15.00

PERSONDATA

Læs mere om hvordan vi håndterer dine persondata.