Kiropraktisk

Behandling af børn

Hvad behandler vi?

– Ufrivillig vandladning

– Kolik

– Uro i ben og krop, kan være børn der har svært ved at sidde stille.

– Gang og løbebesvær

– Skævhed i bækken

– Hovedpine

– Smerter i nakken

– Rygsmerter

– Smerter i ben, knæ og fødder

– Smerter i lysken, – ses ofte hos børn der spiller fodbold

 

Typiske tegn på spædbarnet kan have brug for behandling

Spædbarnet kan ikke fortælle dig hvad der er galt, så derfor skal man som forældre være opmærksom på tegn, der kan indikere at der er ubalance i bevægelseapperatet.

Typiske tegn kan være:

– Hvis barnet har en ynglings side, feks. altid ligger med hovedet drejet til den samme side.

– Har svært ved at finde ro om aftenen.

– Utrøstelige skrigeture

– Forstyret søvn

– Ikke vil ligge på maven

– Suttebesvær/problemer ved amning

– Skævt baghoved

– Ligger som en flitsbue

– Har mavekneb

– Koliksymptomer

 

Undersøgelse og behandling

Ved undersøgelsen ser vi nærmere på barnets reflekser, motorik og bevægelighed. Vi laver en kiropraktisk undersøgelse af barnets rygsøjle fra haleben til kranium.

Derudover vurderer vi skuldre, hofter og kroppens øvrige små led.
Ved behandling af et spædbarn bruges kun nænsomme tryk, som ikke udløser knæk på samme måde som hos voksne. Babyens rygsøjle er meget blød og behandles derfor blot ved blide tryk – uden knæk!

Efter behandling

Efter behandling hos de små kan I opleve, at barnet er meget træt og tager en god lur. Det er også naturligt, at barnet kan være ekstra pylret den første dag.
Det er en god ide, at tage en stille dag, dvs. ingen babyrytmik, cafebesøg eller andre aktiviteter for barnet. Barnet opnår det bedste resultat af behandlingen, når det får ro resten af dagen.

Gode råd til dig som forældre
Kiropraktik for førskolebarnet

Børn kan have problemer, der stammer tilbage fra spædbarnsalderen, og vil derfor betragte problemerne som normale, fordi de aldrig har kendt til andet.

Led- og muskelproblemer opstår i denne alder tit fra fald og slag, efterhånden som
barnet udfordrer sin fysik mere og mere.

Lyt derfor til barnet, hvis det klager over smerter af mere end 2-3 dages varighed, og særligt hvis barnet fravælger aktiviteter, det ellers
normalt gerne deltager i.
Men vær også opmærksom på adfærdsændringer hos dit mindre barn, da det ikke altid kan udtrykke gener eller smerter specifikt!

 

Børn i skolealderen er meget udfordrende og afprøvende med deres kroppe og har en
meget mere smidig krop end voksne.
Hvis der opstår skader, er det netop deres smidighed, altså deres evne til at kompensere for de opståede skader, der i sidste ende kan blive børnenes problem.
På grund af den hurtige kompensation hører symptomerne hurtigt op, men kroppen kan have fået forkert belastning, som kan føre
til symptomer senere.
Mange børn og unge er fysisk aktive, og selv om fordelene langt opvejer ulemperne,
forekommer her også en del skader. Det er vigtigt at få dem behandlet efter behov, så
børnenes lyst til og mulighed for leg og sport ikke begrænses.

Børn vil ofte ikke klage over smerter i led og/
eller muskler, men vil i stedet vise andre tegn på, at der er ting, der generer dem.
Vær derfor opmærksom på følgende ting, der kan være tegn på dårlig muskel- og/eller
led-funktion, kompensationer eller smerter:

 

– Ondt i hovedet

– Svingende humør

– Ændret søvn mønster

– Sidder mere stille / leger ikke fysiske lege

– Ændrede bevægelse feks. asymmetrisk brug af krop, arme og ben.

– Ondt i maven

– Manglende lyst til bevægelse

– Ændret adfærd uden anden årsag

 

Vær især opmærksom på overstående ting hvis dit barn er faldet, eller på anden måde er kommet til skade. Er du i tvivl, kan det være en god ide at få tjekket barnets muskler og led.

 

KONTAKT

Frederiksborgvej 7

3200 Helsinge

T: 48798545

info@familiekiropraktoren.dk

ÅBNINGSTIDER

Mandag: 07.30 – 18.00

Tirsdag: 07.30 – 16.00

Onsdag: 08.00 – 18.00

Torsdag: 07.30 – 14.00

Fredag: 07.30 – 15.00

PERSONDATA

Læs mere om hvordan vi håndterer dine persondata.